SKAKKLUBBEN ALSSUND

Alssund  1  -  Esbjerg 2     3½ - 4½

2022 blev  for SKAKKLUBBEN ALSSUND indledt turneringsmæssigt med holdkampe. Søndag d. 16.01. tog M1-holdet imod Esbjergs 2.-hold. Niels Skovvart bød velkommen med kamplederinstrukser, og han glemte ikke at minde om at telefonerne skal være slukkede, så vi har ingen undskyldning.

Niels satte kampen i gang, og adskillige af os havde knapt nået at sætte os ned og hilse på modstanderen og skrevet almindelige informationer på noteringslisten, før Sten-Olof 33 træk henne i partiet tog remis! Og Sten-Olof og hans modstander, Thomas Jøker, var endnu ikke færdige med at trykke hænder, inden Erik Holm Petersen mod Andreas Kinch også tog remis! - Efter 25 træk.

Således havde Alssund altså allerede i åbningsfasen af de øvrige 6 partier lige så mange point, som vi fik i hele kampen imod Evans. - Og Sten-Olof og Erik spillede endda sort begge to.

Efter disse 2 partier var det kun Hans Philipsens modstander, 9-årige Sauran Bekmukhanov, der syntes at have travlt med at blive færdig, så Hans oplevede det for ham helt usædvanlige, at han brugte langt mere tid end modstanderen. Men dermed lagde Hans også låg på den febrile stemning!

23.01.2022

4-mands-række  3

Tønder 2  -  Alssund 2     1½ - 2½

Som nævnt ovenfor indledtes 2022 med holdkampe, for allerede dagen efter M1-kampen, mandag d. 17.01.2022, samledes 2.-holdet til kamp imod Tønder 2 i Tønder.

Broder Petersen var ude af stand til at tage sig af sine holdlederpligter (se omtalen af Basis 2 i Slotsturnering runde 7), så med dags varsel påtog jeg mig denne simple opgave.

Broder kunne altså ikke spille, men Torbjørn Winsløv havde jo fra sæsonstart lovet sig ud til holdet, så det burde ikke være et problem.

Kunne Hans Philipsen? Ville han dagens efter M1-partiet? - Han kunne ikke!

Thomas L. Thorgaard skulle lige sikres. - Han kunne heller ikke!

Kunne Thorbjørn? - Nej!

Arne Petersen tog ikke telefonen. 3 - måske 4 - skulle sikres.

Carsten Borchert meldte sig selv. - Pyyhh!

Henning Staugaard lod sig nøde. - Pyyyhh!

Emre Ozsoy fik lov (stort tak til Emres kone, der undlod at tage til dansk!) - Ægte lettelse!!

Arne tog stadig ikke telefonen!

Og klubbens nyeste medlem, Adin Edo Perenda, sagde også 'ja', skønt han ikke vidste, hvad han sagde ja til!

I bilen på vej til Tønder annoncerede Carsten, at hans succeskriterie var at holde mere end 15 træk. På bræt 1 og således med hvid mødte Carsten  Claus Egelund, og efter 15 træk holdt Carsten stadig og trak vejret lettet. Så lettet, at han tabte en kvalitet! Men Carsten oppede sig og gjorde i det følgende sit løberpar gældende, og på den måde reddede han en remis hjem.

Der skete meget mere i bilen. Især omkring Adin, der skulle spille sit livs første tællende nærkampsparti med fuld betænkningstid. Skakreglerne kunne han, men notation var nyt for ham, og det samme gjaldt holdkamp-reglerne. Men mest uhåndterligt var adrenalinen!

Med sort mødte Adin på bræt 2 Edlef Bucka Lassen, og flere gange i starten af partiet kom Adin hen og spurgte til noget med regler. På brættet holdt han dog helt focus, og han gjorde ingen grove fejl. Den første til at tabe tålmodigheden blev Edlef, der ofrede en løber for en bonde og ingen angreb. Derefter 'glemte' han at tage en officer tilbage, og da han opdagede det, opgav han.

Tillykke til Adin med at indlede sin skak'karriere' med at vinde over en garvet modstander!

Emre Ozsoy spillede hvid på bræt 3 i en Caro Kann mod Simon Fly Petersen, og Emre fik det, som han ønskede sig: En meget kompliceret stilling med masser af taktiske muligheder. Emre valgte én, hvor han gav en springer for 2 bønder med uklar stilling, men Simon valgte at undvige og tabte i stedet rent en bonde. Derefter tilbød Simon at bytte alle officerer af bortset fra et tårn, og alt talte i Emres favør. I et klart vundet slutspil overså Emre en nem måde at få ny dronning på og gav i stedet Simon en taktisk fidus - der dog viste sig at være en fidus. Så opgav Simon.

Henning har spillet op til sit gamle niveau i efteråret. Med sort imod Steffen Petersen kom han i en trykket stilling, og da Steffen fik anbragt en dpringer på c5, måtte Henning give ham en garderet fribonde og gå ind i et slutspil med dårlig mod god løber. Henning savnede manøvremuligheder, mens Steffen stille og roligt kunne stille sine brikker op til slutsekvensen, hvor fribonden i c-linien spillede en afgørende rolle.