24..09.2024

KLUBMESTERSKAB  2024

3. runde


3. runde af vores Klubmesterskab havde 2 afbud. Niels Jørgensen skulle have spillet sort mod Henning Jakobsen, og Hansjørgen Clausen hvid mod Niels Skovvart.


Som forventeligt har Johnny S. Andersen lagt sig i spidsen alene med 3 sejre i 3 partier. I 3. runde gik det ud over Erik Holm Petersen. Erik åbnede som sædvanligt med kongebonden, men mod sædvane svarede Johnny med Moderne/Pirc. Om det var nogen stor overraskelse for Erik, ved jeg ikke, men de fleste spillere har vel en favorit/et par favoritter samt nogle andre åbninger, de kan spille.. Partiet udviklede sig meget roligt, hvor Johnny med de sorte dog fik overtaget et let initiativ, hvilket fremprovokerede et par bondetab. Samtidig påtog Johnny sig en dobbeltbonde, og med hver et tårn spillede de nu med uligefarvede løbere. Erik deplacerede sit tårn, og Johnnys trængte ind i Eriks stilling, og her satte det Eriks konge mat.


Runden var startet med et par ret nemme favoritgevinster.


Med de hvide løb Jonas ind i en Niemzoindisk mod Verner Frede Schrøder, der byttede sin sortfeltede løber mod Jonas' springer på c3, hvor Jonas i stedet fik sin sortfeltede løber stående. Derefter svækkede Verner sine sorte felter omkring kongen ved at spille g6. Jonas åbnede den lange, sorte diagonal, og Verner hjalp ham, så nu indledte Jonas et decideret angreb på kongefløjen. Her blev Verner ramt af ren skakblindhed og mistede dronningen. 16 træk.


Også Christian Jørgensen havde de hvide, han imod Thomas L. Thorgaard, der så at sige fik det forkerte ben ud af sengen. I Fransk Åbning spillede Thomas 3. ... , c5?! efter 3. Sc3. Dette kan koste en bonde - en centrumsbonde - , men Christian tog ikke. I stedet ventede han, og da Thomas nu forsøgte sig med Sc6, lagde Christian pres på og tog så bonden med udviklingsfordel. Thomas fik ikke kongen i sikkerhed. I stedet famlede han, og med ét stod han skak fra et tårn på e7. Tog han det med kongen ville der følge en springerskak på d5, som samtidig stirrede forslugent på Thomas' dronning på c7. Det gad Thomas ikke. 16 træk.


Guido Heinemann havde de hvide mod Arne Petersen. Partiet startede 1. er, e5  2. d4, exd4  3. c3, dxc3  4. Lc4. Arne skulle dog ikke nyde noget af at slå på b2, så herfra udviklede partiet sig 'normalt'. Guido fik dog ikke rigtig valuta for pengene, og det var ikke hans fortjeneste, at Arne ikke udviklede Sb8, men det gjorde Arne ikke, og så fik Guido alligevel bid i et angreb. Han havde presset Arne til at svække sin kongestilling, og nu satte han et slutangreb ind i e-linjen, hvor en mellemskak på e7 tvang Arnes konge bort fra dækningen af e8, så mat blev uundgåelig.


Henning Staugaard fik de hvide mod Peter Otten. Henning indledte med 1. e4, og Peter svarede med Skandinavisk. Mit indtryk er, at denne åbning, siden Niels Jørgen Fries Nielsens lille bog om åbningen i 80'erne, har fået stor udbredelse i almindelige kredse, men at topspillerne stadig foretrækker Caro-Kann. - Henning spillede åbningen fint nok (men spillede h2-h3 uprovokeret), og Peter fik ikke noget. Men så stillede Henning via lang rokade tår og dronning på samme diagonal og flyttede sin h-bonde frem til h4, hvorefter Peter vandt en kvalitet med Lg4. Denne fordel holdt Peter fast i, og via spændinger i centrum vandt han derefter en bonde. Henning så - korrekt - , at dette var begyndelsen til enden, så han opgav.

pludselig taber en officer, som vi ofte har set. - Således også i dette parti. Hans Peter åbnede med 1. Sf3, og de spillede en variant i Reti System. Hans Peter gav Poul Erik en isoleret bonde på d5, men gav så Poul Erik en lille-bitte fordel ved - under afgivelse af løberparret - at forvandle den isolerede bonde til hængende bønder på c6-d5. Spillet var gået ind i et slutspil med 2 tårne og 2 lette mod 2 tårne og 2 lette. Stillingen var meget lige, men Poul Erik fik lidt terrænfordel bl.a., fordi han fik et tårn ind i Hans Peters stilling. Noget afgørende var der dog ikke, men så stillede Hans Peter sin konge sådan, at en tårnskak i nakken ville matte ham, og da Poul Erik truede Hans Peters løber på 2. række, flyttede Hans Peter ikke løberen hen, hvor den forsvarede imod matten.


I Gr. II blev der spillet 2 partier. Om disse og om denne gruppe vil der blive fortalt snarest.

Selv løb jeg med de sorte ind i Andreas Eriksen, der åbnede med 1. e4, som jeg besvarede med Caro-Kann, der er en åbning, der kan gøre mange usikker. Andreas fortsatte med 2. Sf3, d5  3. Sc3. Nu skal sort passe på ikke at spille for meget på automatpiloten med 3. ... , dxe4  4. Sxe4, Lf5  5. Sg3, Lg6  6. h4, h6 pga. det meget generende  7. Se5. - I stedet valgte jeg 3. ... , d4?!, som efter 4. Se2, c5  førte til et sårbart fremskudt centrum. - Hosstående diagramstilling opstod efter 8 træk. Andreas gav mig 2 bønder i fortsættelsen, men derefter måtte jeg gå den lange vej, hvor Andreas forsvarede sig godt, men til sidst måtte overgive sig til et sort gennembrud på dronningefløjen med yderligere materielle tab for hvid til følge.


De sidste på banen var Hans Peter Brunsgaard, der spillede hvid mod Poul Erik Nielsen. Hans Peters spil har overrasket meget og positivt i denne turnering. Ganske vist har han tabt de 2 første partier, men han har ikke spillet de fumlefejl, der